Maskindirektivet ophæves 20. januar 2027

Fra den dato gælder forordning (EU) 2023/1230. De vigtigste ændringer for dig som maskinbygger:

De største ændringer

  • Ny erklæring efter bilag V, del A (art. 21).
  • Digital brugsanvisning og digital erklæring er tilladt på betingelser (art. 10, stk. 7 og 8).
  • Seks kategorier kræver altid et bemyndiget organ, heraf to nye med maskinlæring (bilag I, del A).
  • Nye krav til cybersikkerhed og logning af software (bilag III, 1.1.9 og 1.2.1).
  • Den, der væsentligt ændrer en maskine, bliver fabrikant (art. 18).
  • Dokumentationen gemmes ti år efter salget (art. 10, stk. 3).

Og standarderne?

Listen over harmoniserede standarder under direktivet ophæves 20. januar 2027 (gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/2015, art. 2). Pr. 7. oktober 2026 har vi ikke fundet en liste under forordningen i EU-Tidende. Det har betydning for maskiner i bilag I, del B, der kun må selvcertificeres med harmoniserede standarder.

Spørgsmål og svar

Gælder direktivet for maskiner, jeg har på lager?

Er maskinen bragt i omsætning før 20. januar 2027, må den fortsat sælges (art. 52, stk. 1). »Bragt i omsætning« betyder første gang, den gøres tilgængelig på EU-markedet (art. 3, nr. 12).

Gælder mine EF-typeafprøvningsattester stadig?

Ja, til de udløber (art. 52, stk. 2).

Hvor finder jeg den fulde liste over ændringer?

Du får den som PDF sammen med din erklæring. Den gratis del viser de ændringer, der gælder din maskine.

Tag det gratis tjek

Værktøjet laver erklæringen og tjeklisten ud fra dine svar. Det erstatter ikke din risikovurdering og ikke et bemyndiget organs vurdering, og det kontrollerer ikke, om maskinen faktisk opfylder kravene. Det ansvar har fabrikanten, når han underskriver.

Kilder: forordning (EU) 2023/1230 om maskiner (EUR-Lex, konsolideret tekst af 27. juli 2026) og bekendtgørelse nr. 727 af 13. juni 2024 om supplerende bestemmelser til forordningen, som ændret ved bekendtgørelse nr. 486 af 28. maj 2026 (retsinformation.dk). Siden er vejledende og er ikke juridisk rådgivning.